Vores motivation - spørgsmålene

• Hvordan kan det være, at antallet af fugle, dyr og andre arter falder så meget, at mange af dem er ved at uddø lokalt eller globalt?

• Hvordan kan det være, at dette sker foran vores egne øjne?

• Selv om klimaændringer er en meget vigtig årsag til tabet af biodiversitet, hvorfor får biodiversiteten selv så ikke så meget opmærksomhed?

• Hvorfor er der ingen plan B, når vi tydeligvis er ved at tabe krigen mod klimaændringerne - med mere og mere kulstof, der frigives til atmosfæren -?

• Hvorfor gør vi som enkeltpersoner og regeringer ikke noget væsentligt ved biodiversitetskrisen?

• Hvorfor nøjes vi med at gøre nogle feel good-foranstaltninger?

• Hvorfor mener vi som enkeltpersoner, at det er nok at genbruge og undgå en bestemt aktivitet eller et bestemt produkt, mens vi ikke gør noget for at overbevise politikerne om, at de skal gøre en reel indsats til fordel for biodiversiteten?

• Hvorfor ser vi IKKE det samlede forbrug (den stigende globale befolkning og alles større forbrug) som en reel trussel mod planetens bæredygtighed og gør noget ved det?

• Hvorfor vælger vi kun at beskytte arter, som vi finder søde og nuttede i andre lande, men ikke i vores eget land?

• Hvorfor anerkender vi ikke, at det er fødekæden, der er vigtig, og lægger lige så meget vægt på arter, der befinder sig længere nede i kæden, men som i sidste ende er vigtige for de arter, der befinder sig højere oppe i fødekæden, og faktisk er opmærksomme på hele økosystemer?

• Hvorfor tror vi, at vi kan lægge pres på andre regeringer og boykotte produkter fra andre lande, når vi IKKE går foran med et godt eksempel i vores egne lande?

• Hvordan kan vi forvente, at interessenterne vil lytte til vores videnskabelige argumenter vedrørende en art, når vi nægter at lytte til deres argumenter vedrørende en anden art?

• Hvorfor slipper regeringerne af sted med at træffe nogle foranstaltninger med stor omtale, f.eks. naturalisering af et stykke flod, beskyttelse af en enkelt art, udtagning af temmelig ubrugeligt land eller hav, mens de undlader at udarbejde en omfattende plan for at træffe reelle foranstaltninger til bekæmpelse af tab af biodiversitet i ind- og udland?

• Hvorfor bliver vi narret til at købe noget lokalt, som kræver endnu flere ressourcer globalt?

• Hvorfor vinder andre organisationer slag, men ikke krigen mod tab af biodiversitet?

• Hvorfor er det ikke videnskabsfolk, som uden tøven ser de argumenter, som ovenstående spørgsmål giver anledning til, der råber op om en hurtig indsats for at modvirke tab af biodiversitet?

• Hvorfor arbejder vi ikke sammen om at løse problemet på grundlag af overtalelse snarere end konfrontation?

Svaret

Det er de spørgsmål, der er gået os igennem hovedet, og det fælles svar er, at nogen må tage initiativ til at organisere, informere og ændre holdninger og politik.

Man kan ikke altid forvente, at nogen andre tager initiativet. Så vi besluttede at tage initiativet selv. Et alternativ ville have været at tilslutte sig og forsøge at ændre indefra en anden organisation, men vi mente, at det ville være mere effektivt at skabe vores egen og i stedet arbejde sammen med etablerede organisationer, forskere, offentligheden og myndigheder for at standse tabet af biodiversitet.

Vi har brugt vores egen tid og penge på at starte kampagnen, men vi kan bestemt ikke gøre det alene. Vi har brug for din og alles moralske støtte. På vores forside og på vores oversigtsside kan du se, hvor nemt det er at tage de første skridt for at hjælpe os med at hjælpe naturen.